forside | profil | web | logo | grafisk | kontakt

Profil

Jeg har tegnet og malet på alting så længe jeg kan huske.
Som dreng tegnede jeg på papir som alle børn gør, men da jeg kom i teenagealderen begyndte jeg at
arbejde på alle slags medier. Væggene i mit værelse, min skoletaske og mine rulleskøjter.
Jeg begyndte hurtigt at få jobs fra klassekammerater der ville have dekoreret tasker eller skateboards.
På et tidspunkt blev mit arbejde bemærket af en lokal skater-forretning der hyrede mig til at dekorere
nye skateboards.

Graffiti var på sit højeste og det var svært for en ung dreng at holde fingrene fra en betonmur.
I mit bedste forsøg på at holde det på et legalt plan fik jeg et par jobs med at dekorere mure
og tunneller. Jeg lavede også rygmærker med freestyle-graffiti eller klassiske album covers.
Jeg nåede imidlertid både at blive medlem af flere etablerede graffiti-grupper som bl.a. engelske
The Bombing Syndicate (TBS), samt at etablere min egen gruppe Outlaw Bombers International (OBI).

Da jeg kom i 20’erne begyndte jeg at arbejde med kul, vandfarver, olie og akryl.
Derudover begyndte jeg at designe smykker for familie og venner.

Det var også i de år jeg begyndte at skrive mere, og jeg blev bl.a. medlem af
digter-gruppen Brødrene Blind, hvor jeg under synonymet FarVe Blind skrev
digte, historier og fortolkninger.
Vil du vide mere om Brødrene Blind kan du læse om det på vores hjemmeside.

Besøg Brdr. Blind


Siden jeg blev introduceret for digitale multimedie-værktøjer
har jeg arbejdet meget med det. Det faldt mig derfor naturligt
at studere multimediedesign ved Nordic Multimedia Academy.
I sommeren 2006 fik jeg min eksamen som
Multimediedesigner med speciale i Visuel Kommunikation.

Besøg NoMA


Jeg arbejder med design af grafik og elementer
til web,men også med layout og opsætning til
trykte medier.
Mine opgaver er bl.a. design af:

  • Websites, promotion sites og portaler
  • Bannerads
  • Ikon-design
  • Brochurer, annoncer, plakater og labels
  • Brevlinier og visitkort
  • Logo og identitet
  • Grafisk design og digital illustration
  • Billedmanipulation og retouchering
Kig rundt på siden for at se noget af
mit arbejde. Du er velkommen til at
kontakte mig hvis du har spørgsmål
eller ønsker yderligere information.

Tak for din interesse.


Jesper Drejs